Romantisk musik: store følelser og store orkestre

Musik, der fortæller en historie

Romantikkens komponister elskede historier, natur og stærke følelser. Et stykke kunne beskrive en solopgang, et spøgelse, en kærlighedshistorie eller en tur i skoven. Det kaldes nogle gange programmusik, fordi musikken følger en historie eller et billede.

For at fortælle store historier tilføjede komponisterne flere instrumenter. Det romantiske orkester har mange violiner, ekstra messingblæsere og store slagtøjsgrupper, så det kan hviske og tordne.

Klaveret bliver en stjerne

Klaverer fik højere lyd, blev stærkere og billigere, og mange familier kunne have et derhjemme. Nogle musikere, som kaldes virtuoser, forbløffede publikum med deres hurtighed og dygtighed. Frédéric Chopin (1810–1849), en polsk komponist, som mest boede i Paris, skrev klaverstykker, der lyder som digte.

Melodier hjemmefra

I mange lande begyndte komponister at bruge deres eget folks folkesange og danse. Antonín Dvořák skrev tjekkiske danse, og Edvard Grieg skrev musik inspireret af Norge. Det kaldes musikalsk nationalisme.

Opera og ballet

Giuseppe Verdi (1813–1901) skrev italienske operaer fulde af berømte melodier. Richard Wagner (1813–1883) skrev kæmpestore tyske operaer, der varer i timevis. Pjotr Iljitj Tjajkovskij (1840–1893) fra Rusland skrev musikken til balletterne Svanesøen, som første gang blev vist i 1877, og Nøddeknækkeren, som første gang blev vist i 1892.

Kvindelige komponister

Mange kvinder skrev vidunderlig musik i denne epoke, selv om det var svært for dem at arbejde som professionelle. Fanny Mendelssohn (1805–1847) skrev hundredvis af stykker. Clara Schumann (1819–1896) var en af sin tids mest berømte pianister og også komponist.