Sowlea
Dansk
Musikhistorie · 1 / 13

Musik gennem tiden: en tidslinje

Hvor længe har mennesker lavet musik? Meget længere, end de har kunnet skrive den ned. Her er historien på en linje, fra de første fløjter til telefonen i din lomme.

Gennemgået 7. oktober 2026

I denne lektion

Musik er ældre end skriften

Mennesker har lavet musik i meget lang tid. I huler i Sydtyskland har forskere fundet fløjter lavet af fugleknogler og af mammutelfenben. De er omkring 40.000 år gamle (plus minus nogle få tusinde år), og de hører til blandt de ældste instrumenter, man nogensinde har fundet. Ingen ved, hvordan de første sange lød, for der var ingen måde at skrive dem ned på.

En af de ældste sange, vi kan læse, blev skrevet for omkring 3.400 år siden på en lertavle i den gamle by Ugarit, i det nuværende Syrien. Den hedder den hurritiske hymne, og den er det ældste næsten fuldstændige stykke nedskrevet musik, vi har. Eksperter strides stadig om, præcis hvordan den skal lyde.

Historien på en linje

Årstal fra gammel tid er ikke nøjagtige, så mange af dem begynder med „omkring“ eller „cirka“.

  1. for omkring 40.000 år siden
    Benfløjter

    Mennesker skærer fløjter af fugleknogler og elfenben.

  2. omkring 1400 f.Kr.
    Den ældste nedskrevne sang

    En lertavle fra Ugarit rummer det ældste næsten fuldstændige musikstykke, der blev skrevet ned.

  3. omkring 500 f.Kr.
    Strenge og tal

    Tænkere i oldtidens Grækenland, blandt andre tilhængere af Pythagoras, undersøger, hvordan en strengs længde ændrer dens tone.

  4. omkring 1025
    Linjer og stavelser

    Munken Guido af Arezzo huskes for at have undervist med nodesystemets linjer og med navnene ut-re-mi, forfædrene til do-re-mi.

  5. 1501
    Trykte noder

    Ottaviano Petrucci trykker i Venedig en stor sangbog for flere stemmer med løse typer, og musik kan nu sprede sig langt og hurtigt.

  6. omkring 1700
    Klaveret

    Bartolomeo Cristofori bygger det første klaver i Italien, et instrument, der kan spille svagt og stærkt.

  7. omkring 1600–1750
    Barokken

    Opera, cembalo og komponister som Vivaldi, Bach og Händel.

  8. omkring 1750–1820
    Klassicismen

    Klar og afbalanceret musik af Haydn, Mozart og den unge Beethoven.

  9. omkring 1820–1900
    Romantikken

    Store følelser, store orkestre og klaverdigte af Chopin.

  10. 1877
    Optaget lyd

    Thomas Edison viser sin fonograf, en maskine, der kan optage en stemme og afspille den igen.

  11. begyndelsen af 1900-tallet
    Jazz

    Jazzen vokser frem i New Orleans i USA ud af blues, ragtime, marcher og afrikanske rytmer.

  12. 1950'erne
    Rock and roll

    Elektriske guitarer og et kraftigt beat bringer en ny slags populærmusik.

  13. 1982
    Cd'en

    Musikken bliver digital: De første cd'er og cd-afspillere kommer i handlen.

  14. 2000'erne
    Musik på hver en telefon

    Downloads og streaming lægger millioner af sange i din lomme.

Et kort over de store epoker

Musikhistorikere deler historien om europæisk koncertmusik op i epoker. Grænserne er udviskede, og årstallene nedenfor er kun grove vejledninger.

Middelalder (omkring 500–1400)
Enstemmig sang i kirkerne og de omrejsende sangeres viser.
Renæssance (omkring 1400–1600)
Flere stemmer, der væver sig ind i hinanden, og trykte noder, der spredes vidt og bredt.
Barok (omkring 1600–1750)
Rig udsmykning, opera og en kraftig basstemme.
Klassicisme (omkring 1750–1820)
Klare melodier, balance og symfonien.
Romantik (omkring 1820–1900)
Stærke følelser, fortællinger og større orkestre.
1900-tallet og i dag
Mange stilarter på én gang: ny klassisk musik, jazz, rock, pop, elektronisk musik og meget mere.

En historie blandt mange

Dette kort følger den koncertmusik, der voksede frem i Europa, så det er kun én historie. Alle dele af verden har deres egen lange musikhistorie, for eksempel Indiens klassiske traditioner, musikken ved Kinas kongelige hoffer og Vestafrikas trommetraditioner. Når du lærer mere, kan du også følge de historier.

Næste lektionTidlig musik: kirkesang, borge og trykte sider

Klaverlyd: Salamander Grand Piano af Alexander Holm (CC BY 3.0).