Træblæsere: at spille med luft

Et rør fuld af rystende luft

Inde i en træblæser er der et rør. Når luften i røret ryster, hører du en tone. Et langt rør giver en dyb tone, og et kort rør giver en høj.

Træblæsere har huller langs røret, som dækkes af fingre eller af små metalklapper. At åbne et hul er som at gøre røret kortere, så tonen bliver højere. Når man lukker hullerne igen, bliver røret langt, og tonen bliver dybere.

Tre måder at starte rystelsen på

En træblæser får luften til at ryste på en af tre måder. Tværfløjten og blokfløjten bruger en kant. Klarinetten og saxofonen bruger ét rørblad. Oboen og fagotten bruger to rørblade. Et rørblad er et tyndt stykke rør, der summer, når man blæser forbi det.

Tværfløjte

Spilleren blæser hen over et hul, ligesom hen over en flaske. I dag mest lavet af metal. Den lille piccolofløjte er dens høje lillebror.

Blokfløjte

En enkel fløjte, ofte det første instrument, børn lærer i skolen.

Klarinet

Ét rørblad på et mundstykke. En varm, blød lyd, der kan spille både meget højt og meget dybt.

Obo

To rørblade bundet sammen. En klar, syngende lyd. I mange orkestre spiller oboen den tone, som alle stemmer efter.

Fagot

Et meget langt rør, foldet på midten, med to rørblade på et bøjet metalrør. En dyb, sjov, fyldig lyd.

Saxofon

Ét rørblad, men en bøjet krop af metal. Opfundet af Adolphe Sax i 1840'erne (han tog patent på den i 1846) og elsket i jazzen.

Hvorfor „træ“-blæsere, når de er af metal?

Fløjter og saxofoner er af metal i dag, så hvorfor kaldes de træblæsere? Fordi familien er opkaldt efter, hvordan den virker, ikke efter materialet. For længe siden var fløjter lavet af træ, og en saxofon bruger et rørblad af rør.