Orkestret: hundrede instrumenter, én lyd

Fire grupper

Et orkester er delt op i grupper, og hver gruppe er én instrumentfamilie. Spillerne sidder som regel på samme sted hver gang, så alle kan høre og se hinanden.

Strygere

Den største gruppe, forrest og i siderne: violiner, bratscher, celloer og kontrabasser.

Træblæsere

I midten: fløjter, oboer, klarinetter og fagotter.

Messingblæsere

Bag træblæserne: valdhorn, trompeter, basuner og en tuba.

Slagtøj

Bagest: pauker, trommer, bækkener og mange flere. En harpe og et klaver kan også være med.

Stemning før koncerten

Før musikken begynder, kan du høre én enkelt tone, som mange instrumenter gentager. Det er orkestret, der stemmer. I de fleste orkestre spiller oboen et A, og alle andre stemmer efter det. Mange orkestre bruger et A på 440 svingninger i sekundet, og nogle stemmer lidt højere.

Hvad gør dirigenten?

Dirigenten står foran orkestret og spiller ikke selv på et instrument. Med hænderne og en lille pind, der hedder en dirigentstok, viser dirigenten tempoet, fortæller hver gruppe, hvornår den skal komme ind, og former, hvor kraftigt eller svagt musikken spiller. Dirigenten er som en træner, der hjælper firs spillere med at bevæge sig som én.

Mindre grupper

Ikke al musik har brug for et stort orkester. En strygekvartet har to violiner, en bratsch og en cello. Et blæseorkester har træblæsere, messingblæsere og slagtøj, men ingen violiner. Et rockband har måske en guitar, en bas, et trommesæt og en sanger. I alle grupper lytter spillerne først til hinanden, og det er den virkelige hemmelighed ved at spille sammen.